Handelsbetingelser
Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for abonnement på Verkflow leveret af MF Consult, CVR 41 84 87 82, Kragemosevej 6, 4684 Holmegaard. Betingelserne accepteres ved oprettelse af abonnement. Alle priser er angivet ekskl. moms.
Abonnement og priser
Verkflow tilbydes i planerne Solo (649 kr./md.), Basis (1.099 kr./md.), Vækst (1.699 kr./md.) og Enterprise (efter aftale). Ved årlig betaling ydes 10 % rabat. SMS afregnes særskilt til 0,48 kr. pr. stk. En SMS er 160 tegn; ved brug af emojis eller andre specialtegn reduceres længden til 60 tegn pr. SMS. Optankning sker i portioner à 1.000 stk. Priserne kan reguleres med 30 dages varsel.
Betaling
Abonnementet betales forud, månedsvis eller årligt efter valgt plan. Ved manglende betaling kan adgangen til tjenesten suspenderes efter rykker. Optankede SMS trækkes efter forbrug og udløber ikke.
Opsigelse og binding
Der er ingen binding. Abonnementet kan opsiges når som helst og løber til udgangen af den betalingsperiode, der allerede er betalt for. Der opkræves intet etableringsgebyr, og der er ingen gebyr for at opsige.
Jeres data
Værkstedets data tilhører værkstedet. Ved opsigelse kan I eksportere jeres kundeliste og historik, og data slettes efter aftale. Bogføringsbilag opbevares dog i den lovpligtige periode. Se også vores privatlivspolitik.
Oppetid og support
Vi tilstræber høj oppetid og udfører løbende vedligehold, som varsles i rimeligt omfang. Support ydes på hverdage kl. 8–16 på 22 78 10 02 og hej@verkflow.dk. I den første uge efter opstart prioriteres jeres henvendelser særligt.
Ansvar
Verkflow leveres »som beset« med de til enhver tid tilgængelige funktioner. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller tab som følge af tredjepartstjenester som Dinero, Motorregisteret eller SMS-udbyder. Vores ansvar er under alle omstændigheder begrænset til det senest betalte kvartals abonnement.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister søges løst i mindelighed og afgøres ellers ved retten i Næstved.